Feldthaus skruer ned!

I "Feldthaus skruer ned" stiller Christine Feldthaus med vanlig humor skarpt på, hvordan man helt lavpraktisk kan komme i gang med at tænke miljøet ind i hverdagen. I dagbogsform følger vi, hvordan livsnyderen og luksusdyret beslutter sig for at blive miljømoster, og derfor må sige farvel til læbestiften fra Chanel, hyggebelysningen og de lange varme bade med dertilhørende tørretumblede håndklæder. Også resten af den lille familie fra Vanløse må med afsavn og frustration lægge handling og krop til kødløse dage, sparometer, medieforbrugs-diæt, mørklagte rum, svanemærket toiletpapir og CO2-kvoter.

 

Feldthaus giver handlingsanvisende eksempler på, hvordan hun selv har fået sat fokus på en mere miljøbevidst hverdag – uden at være blevet en hysterisk fanatiker. Og hvordan man kan spare 16.000 kr. samtidigt med, at man rækker miljøet en hånd. Læs om ”gode nødder”, klimavenlig sex og hvordan man bruger låget – altså grydelåget.

 

 

Uddrag fra bogen:

 

                ... Det er kødet, den er gal med. Fremstillingen af bøffer er belastende for miljøet, fordi dyrene skal fodres med

                afgrøder, for derefter at blive transporteret til slagteriet, og ikke mindst så prutter kvæg, får og geder uhæmmet!

                ... så er tarmluften fra drøvtyggere 23 gange kraftigere end kuldioxid. Prutterne udstøder også lattergas - som er hele 296 gange kraftigere end kuldioxid. Rapporten fra Greenpeace slår fast, at alene gødningsforbruget i landbruget udleder årligt

2,1 milliarder ton CO2. Pyha, jeg tror, der er dømt kødløs dag hos os i dag, for uanset om man spiser økologisk kød eller konventionelle bøffer, så har dyrene altså råpruttet. Måske man skulle køre en lille grøntsagsgryderet med tofu på toppen!

... Vi har nu i flere måneder haft to kødløse dage om ugen, og Alfred er helt systematisk begyndt at spørge, om det er i aften,

vi (igen) "skal have det der grøntsagstjald?"

 

Hvis det er korrekt, at bare et glas vin bidrager med 300 gram CO2-udslip, så har jeg i dag en af hovedrollerne i, hvad man kunne kalde en miljøgyser. ...Er til en af de der klassiske  konfirmationer, hvor man sidder bænket det meste af seks timer

..... Tilbage med nakken og ind med lakken. ..... Da vi forlader konfirmanden, føler jeg mig personligt ansvarlig for en grov

CO2 -forseelse."

"