Bragt i Ekstra Bladet 18. august 2010
Red Barnet

I de sidste par uger har der været mange mediehistorier om børn og unge – og ikke mindst forholdet til voksne. Det viser sig, at der er tendenser i gang om end heldigvis fortsat i det små. I rejsebranchen oplever man en stigende efterspørgsel efter børnefri hoteller, så de rigtigt voksne kan dase ved pølen og blive fri for skrig og skrål, når de stærkt strabadserede skal på ferie. Flere restauranter har slået sig op på, at de er børnefri, så voksne kan spise i fred og fordragelighed uden at sidde og sende hvasse blikke efter uopdragne børn, som fiser og farer rundt imellem bordene, fordi deres forældre ikke rigtigt kan kontrollere dem. På Svinkløv badehotel, kunne Anne fra tv-programmet Annemad oplyse, at børn kun er velkomne i gemakkerne, hvis de kan opføre sig ordentligt. Så er de til gengæld meget velkomne. For på Svinkløv skal især dem på 50+ altså have ro og tid til fordybelse, mens de kigger ud over Vesterhavet. Sidste nye skrig i ungdomskultur er, at teenagere mødes til private fester og laver amatør tatoveringer på hinandens arme, ben og det der er værre! Sådan helt gør-det-selv-agtigt og festligt og under indtagelse af gevaldige mængder breezers og andre sodapops. Hvis man da ikke lige har travlt med at drikke hjernen ud på Sunny Beach, mens man danser let påklædt rundt på bardisken til tonerne af fulde ungersvende- og møer ledsaget af dunkende basrytmer.
Skolelærerne siger ifølge medierne op i hobetal. De orker ikke at bruge en stor del af deres arbejdsdag på at opdrage på børnene i stedet for at sørge for, at de får lært noget fagligt.
Der er øjensynligt stigende problemer med børn, der er for urolige i al almindelighed – hertil kommer alle de mange børn, som har fået papir på, at de lider af en eller anden adfærdsforstyrrede diagnose.
Det er her, at sådan en moden krage som undertegnede begynder at spørge sig selv, hvad udviklingen måske OGSÅ kan skyldes. Uden at kunne smykke mig med afgangspapirer fra hverken Danmarks Pædagogiske Universitet eller andre læreranstalter kan jeg komme med et forsigtigt gæt.
Det er altid nemmest at sætte børnene i bås og give dem skylden for at de er på vej helt ud i hampen – i hvert fald nogle af dem. Måske skulle vi hellere rette antennerne mod forældrene!

Når både børn og unge har brug for at blive mere og mere ekstreme i deres adfærd, kan det hænge sammen med, at de har svært ved at finde nye temaer for ungdomsoprør med forældre, eller blot at kunne skille sig ud og skabe sin egen identitet i forhold til forældregenerationen. For far og mor er i dag temmeligt ungdommelige. De har nemlig også både tatoveringer, piercinger, går i hættetrøjer og hængerøvsbukser og lytter til ungdomsmusik og drikker selv mere end godt er også på hverdage.
Måske skal vi voksne selv se at komme i gang med at guide vores børn og unge og stramme op på vores rolle som rollemodeller og opdragere. Så det ikke ender med at både restauranter, hoteller, badehoteller og skoler og børnehaver bliver børnefri zone.